|
 
Boligpris.dk

Forside > Købsguide til boligkøber



Købsguide til boligkøber

Tjek kvadteret på forskellige tidspunkter

Tjek kvarteret. Sørg for, at du har set boligen både i weekenden og på hverdage og på forskellige tidspunkter, så du kan vurdere graden af trafikstøj eller anden støj.

Brug en boligadvokat eller anden rådgiver

Stol aldrig kun på ejendomsmægleren. Benyt evt. din egen rådgiver, f.eks. en advokat. Advokaten kan fortæller dig , om der er faldgruber ved at overtage boligen og om tilstandsrapportens juridiske betydning. Han vil også fortælle, om en byggesagkyndig bør gennemgå boligen
sammen med dig, før du køber. Advokaten bør rådgive dig om prisen på boligen i orden, se om ejendomsmæglerens beregninger ser rigtige ud og om juraen i orden. F.eks. hvad tingbogen og lokalplanen for området siger. Er der udarbejdet en tilstandsrapport og et tilbud på en ejerskifteforsikring. Ser energimærkningen fornuftig ud?

Få en forhåndgodkendelse

Bliv forhåndsgodkendt af en eller flere banker, så du præcis ved, hvor mange penge du kan sidde for om måneden.

Brug en byggesagskyndig

Tag din egen bygningssagkyndige med ud at se på huset. Tilstandsrapporten giver dig ikke nødvendigvis et realistisk billede af ejendommens tilstand. Få derfor udarbejdet et overslag over udgifter til vedligeholdelse og renovering.

Tænk fremtid

Tænk frem. Overvej blandt andet, hvordan din job- og familiesituation ser ud i fremtiden. Det er dyrt at skifte bolig.

Tag forbehold i slutsedlen

Skriv dine forbehold på slutsedlen. Ofte bliver et købstilbud fremsat via en underskrevet slutseddel. Husk at tage forbehold for alle uafklarede spørgsmål på slutsedlen, og tag forbehold for at din advokat skal godkende.

Få styr på forsikringen

Få dit forsikringsselskab til at gennemgå boligen, så du er sikker på, at der kan tegnes fuld kaskoforsikring, inklusive brand, svamp, insekter og skjulte rør. Tag forbehold for dette i slutsedlen.










Du er her: Købsguide til boligkøber - Alt om boligsøgning, boligkøb og boligsalg

Afdrag - Afdragsfrit_lån - Annuitetslån - Bopælspligt - Bruttoudgift - Deponering - Grundejerforening - Kurssikring - Obligationslån - Pantebrev - Realkredit - Salær - Skøde - Termin - Tingbog - Tingbogsattest - Tinglysning - Udbetaling - Vedtægter - Ydelse - Boligpris - lejebolig