|
 
Boligpris.dk

Forside > Ejerskifteforsikring



Ejerskifteforsikring

Hvis sælger præsenterer en tilstandsrapport og et tilbud om ejerskifteforsikring med halvdelen af forsikringspræmien betalt, så kan køber ikke rette krav mod sælger, hvis der efterfølgende konstateres skjulte fejl og mangler.

Ejerskifteforsikringen udgør sammen med tilstandsrapporten den såkaldte Huseftersynsordning og ved at opfylde ordningens betingelser, bliver sælger fritaget for sit 20-årige ansvar.
Vælger du som at tegne ejerskifteforsikringen, sikrer den køber økonomisk, hvis ejendommen viser sig at have skjulte fejl eller mangler. Forsikringen dækker ikke de forhold, der allerede er omtalt i tilstandsrapporten. De fejl er jo netop kendt på købstidspunktet.
Du kan frit vælge, om du vil tegne forsikring, og du kan selv bestemme, hvilket forsikringsselskab du vil benytte og om du vil have en udvidet dækning. Sælger er kun forpligtet til at betale halvdelen af præmien på det tilbud, han selv har fremskaffet.

Hvad dækker ejerskifteforsikringen?

Forsikringen dækker de skader, der ikke er beskrevet i tilstandsrapporten. Da tilstandsrapporten er baseret på en visuel gennemgang, kan der dukke skjulte fejl og mangler op, når køber flytter ind. De skader dækker forsikringen. Har den byggesagkyndige, der har lavet tilstandsrapporten, begået en fejl, dækker ejerskifteforsikringen også.

Hvad dækker forsikringen ikke?

Ejerskifteforsikringen dækker ikke småfejl ved ejendommen. Den dækker heller ikke almindelig vedligeholdelse. Naturlige skader som følge af slid og ælde og udskiftning af udtjente bygningsdele dækkes ikke. Installationer, der ikke virker, giver heller ikke erstatning.
Det er en løbende diskussion mellem købere og forsikringsselskaber, hvornår der er tale om almindeligt forfald og ælde, da det altid vil være et skøn. Ejerskifteforsikringen dækker ikke fugt i kælderen, hvis fugt i kælderen er almindeligt i huse af samme type. Forsikringen dækker heller ikke ulovlige bygningsindretninger, hvilket oftest er ulovlige el- og vvs-installationer.












Du er her: Ejerskifteforsikring - Alt om boligsøgning, boligkøb og boligsalg

Afdrag - Afdragsfrit_lån - Annuitetslån - Bopælspligt - Bruttoudgift - Deponering - Grundejerforening - Kurssikring - Obligationslån - Pantebrev - Realkredit - Salær - Skøde - Termin - Tingbog - Tingbogsattest - Tinglysning - Udbetaling - Vedtægter - Ydelse - Boligpris - lejebolig