|
 
Boligpris.dk

Forside > Realkredit



Realkredit

Realkredit eller realkreditlån er en betegnelse for lån mod sikkerhed i fast ejendom. I Danmark er sikkerheden stort set altid i form af et tinglyst pantebrev. I Danmark ydes realkreditlån af realkreditinstitutter inden for visse lånegrænser. Da realkreditinstitutter efter Lov om Finansiel Virksomhed har eneret til at benytte betegnelser som »realkreditinstitut«, »realkreditaktieselskab« »eller »realkreditfond« og andre navne, som kan give indtryk af, at virksomheden er et realkreditinstitut, gives andre former for realkredit i Danmark normalt et andet navn. Andre former for realkredit, der derfor ikke betegnes realkreditlån, er fx bankers boliglån og sælgerpantebreve.

Realkreditlånet er typisk det største lån, du kan optage som boligejer, da lånet kan finansiere op til 80 % af din ejendoms kontantværdi. Derfor er det vigtigt, at du vælger det lån, der passer bedst til din privatøkonomiske situation.

Sammenlignet på første års ydelse, før skat, er rentetilpasningslån normalt billigst og fastforrentede lån dyrest. De billigste lån har til gengæld en risiko for, at ydelsen stiger i løbetiden. Hvis du vælger et rentetilpasningslån, skal du altså være forberedt på, at din ydelse bliver højere, når renten stiger, mens ydelsen derimod bliver lavere, når renten falder.

I midten ligger obligationslån med variabel rente og loft over renten. De er typisk billigere end de fastforrentede lån og dyrere end rentetilpasningslånene. På denne type lån kan ydelsen ændre sig, fordi renten er variabe, men til gengæld sikrer renteloftet, at der er en øvre grænse for, hvor høj ydelsen kan blive.

Som udgangspunkt kan du vælge at betale dit lån tilbage på mellem 10 og 30 år. Løbetiden på lånet påvirker både din ydelse og det, du samlet set kommer til at betale i rente.










Du er her: Realkredit - Alt om boligsøgning, boligkøb og boligsalg

Afdrag - Afdragsfrit_lån - Annuitetslån - Bopælspligt - Bruttoudgift - Deponering - Grundejerforening - Kurssikring - Obligationslån - Pantebrev - Realkredit - Salær - Skøde - Termin - Tingbog - Tingbogsattest - Tinglysning - Udbetaling - Vedtægter - Ydelse - Boligpris - lejebolig